Udflugt, eller er intet nyt godt nyt?

Første spørgsmål:
Så melder tvivlen sig allerede. Er det et åndssvagt navn jeg har fundet til min blog? En forkrampet måde at få K'erne til at passe? Eller er det ok, om ikke kvikt? På den ene side og på den anden side, og jeg kan da også bare lave det om?! Men nej, måske burde jeg bare være glad og bruge den første den bedste indskydelse, som jeg jo gjorde. Og så tænke, at "kvinde med kids" da godt nok er lidt af et misk-mask, men måske rammer det mig i virkeligheden meget godt. Et paradoks og et sammensurium, lidt rodet, ærligt nok, mig..

Andet spørgsmål:
Er det så nu jeg begynder med det alvorlige? Skal jeg fortælle om overfladen, udflugten med pigerne til en stor legeplads, om tårerne fordi man ikke kunne komme ind til klappegederne, eller kom for sent til robåden. Om kæmpeis og store knus?
Eller er det nu jeg fortæller om det at ægtemanden ikke ville med på ferie fordi han havde brug for ro til sig selv og selvudvikling uden familien. Og at han lovede at ringe, men ikke har gjort det endnu, hvor der er gået 4 dage? Eller lidt mere end 3 døgn.. Er intet nyt godt nyt? Ikke så meget som en sms.. Noget jeg ellers hader, fordi jeg synes det er en måde at krybe udenom at give personlig besked om mere trælse aftaler.. Efter en periode med dårlig stemning og en forløsende snak inden afskeden inklusiv et par slugte kameler. I hvert fald fra min side..
Og har jeg overhovedet lyst til at udstille mig selv i en offerrolle? Endsige placere mig i en, når jeg mener det fastlåser mig i bestemte handlingsmønstre som offer, frem for at være hende Kvinden, som kan handle sig ud af prblemerne..

Tredie spørgsmål?
Duer dette overhovedet til en blog? Det skal jo være korte indlæg, ikke en værre omgang snak som nu..

Måske jeg bare ændrer navnet på bloggen..