At sluge kameler

Jeg troede egentlig de største kameler jeg skulle sluge i hele processen med ægtemanden var kameler i forhold til vores parforhold, men nu ser det ud som om det er mit eget selvbillede, der skal revideres.

Jeg er ikke sikker på, at billedet af mig selv, som stærk selvstændig kvinde der kan klare det hele holder stik lige nu. Tag nu f.eks. mit eget selvværd. Jeg har haft en idé om at jeg er blevet bedre til at sætte mit eget værd højere.
Fik at vide i dag, at mine krav i forhold til mit nuv. ægteskab nok ikke var så store, taget i betragning hvor brændt jeg var efter mit første ægteskab. Det tror jeg er rigtigt. Jeg har brugt rigtig meget tid på at sige til mig selv, at alting skal fungere, at græsset ikke er grønnere, at det nu en gang er sådan det er, man ligger som man har redt, osv osv osv.

Men i virkeligheden er det måske stikken mig selv blår i øjnene, som udtryk for at jeg rent faktisk ikke rigtig tror på, at der findes den / det rigtige for mig derude, og at ham jeg troede var det, måske bare var selvbedrag og ønsket om at det skulle være det rigtige. Selv om det ikke var helt rigtigt skulle jeg nok kunne knokle nok til at få det til at være rigtigt. For sagde jeg nej til semifrøen efter at have kysset for mange totalfrøer fik jeg nok slet ikke en frø overhovedet. For prinserne findes ikke, eller er alle optagede. Alt drømme og tanker om noget bedre ikke var andet end teenagedrømme om romantik, kærlighedsfilm og knaldromaner.

Der er godt nok i øvrigt mange totalfrøer på dating.dk..

Og nu er jeg igen ved at få kvalme over mit eget ordvrøvl.. Overjeg'et i mit hoved er ganske effektivt til at slå mig selv i hovedet hvis jeg tror og drømmer for meget.. Ikke alle har deres egen lille jantelov indbygget i øverste etage, det er da flot..?

Hvor meget chokolade koster en separation i øvrigt? Mit hjem er totalt støvsuget for alt hvad der kan trøstespises. Det skulle da lige være de der plader Toms, egentlig købt til bagning, men hvad, pyt..?!