fredag den 10. juli 2009

Blandt geder og torsk..

Dagen på den ene side:
I zoologisk have på familietur. Især mindeværdigt var klappegederne, som havde forkærlighed for lidt specielle kosttyper. Især kan nævnes hvide kjoler af mærket "PartTwo", samt langt lyst pigeår i alderen 8 år.
Samt en fritgående sekretærfugl, som må have lært sit hverv af homo sapiens, muligvis fra kliniksekretær eller -sygeplejerske. Havde perfektioneret måde at trippe effektivt rundt på frokostplads mellem bænke, og nusse, ordne, rydde op, observere, pirke og regere.. Tror jeg kalder den Berit.

Dagen på den anden side:
Efter 4 dages tavshed besluttede ægtemand sig endelig for at ringe kl 9, dog kun for at fortælle at han hellere ville på herre-snakke-dykkertur i Sverige i 4 dage, end på ferie med kone og børn. Og i øvrigt skulle af sted om en time..

Dagen på den tredie side:
Ufatteligt effektiv, dygtig, super kompagnon har ryddet kliniklokaler, så gulvene nu er klar til at blive belagt med linoleum. Så kylling her med slappe gummiarme slap for sliddet. Og med ekstra bonus at grim kommode med særlig skuffe, der falder af, hver gang dørene smækker, gik ganske i stykker..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar