Er måske alligevel Majse Njor?

med skilsmissen forude?
Jeg sætter spørgsmålstegn ved det, da jeg elsker ham, og håber han fortryder (hvor meget lyder det ikke lige som den chik-lit roman jeg var ved at læse).
Jeg er træt helt ind i sjælen, orker ikke at skrive en hel masse, er så tom indeni lige nu, og har grædt de tårer jeg havde i mig, sideløbende med at jeg fra oven har anskuet mig selv og den uvirkelige teaterforestilling jeg befinder mig midt i. Jeg har efterhånden brugt så mange ord, hvor mange er mine, og hvor mange er andres. Hvad mener jeg selv og hvad har jeg stjålet af kloge formuleringer fra andre?
Og har så alligevel fået overløb af tårer jeg ikke troede jeg havde flere i mig af, efter sød sms.
Hvordan kan han vælge kærligheden og familien fra?

Konklusion:
Snart 40 årig kvinde på vej ud i anden skilsmisse, denne gang fra kærligheden i mit liv, troede jeg. Jeg vil ham stadig, men han elsker mig ikke længere (så meget) som før, siger han, og tror ikke på familien som jeg gør, siger jeg ville det hele mere end han. Det er måske rigtig nok, men hvordan kan man ikke ville kæmpe for sin familie og sin kone? Selv om det hede forhold er kølet i bleer, diskusioner (mest fra min side) og hverdagens trummerum er det hele der jo stadigvæk. Jeg er ikke en anden og han vel heller ikke. Så hvorfor ikke kæmpe for det vi havde og kan få igen. Men jeg kan ikke kæmpe for 2, og jeg kan ikke få ham til at ville noget han ikke vil.
Jeg er bare så træt. Træt af mig selv også. Føler mig som en omvandrende fiasko. Nu tog jeg fejl igen, hvordan gik det til?
Og, hvis han kommer i morgen og siger han fortryder og vil kæmpe, ja, så er jeg helt klar til at gå med i kampen. Selv om det er selvbedrag og lyder som et bogcitat.
Hader ham næsten, hvis jeg ikke elskede ham først, for det medfølende knus han gav mig som farvel. Hvor lille følte jeg mig ikke der, nærmest tilintetgjort.

Den sidste uge af sommerferien skal bruges på mine piger, og, overraskelse, mit arbejde. På aftaler, aktiviteter. Jeg er nødt til at have noget at lave, planer, noget. Jeg vil gerne se mig selv som en der handler frem for at gå i hi, bare det så ikke betyder at jeg glemmer mig selv. Nu skal jeg jo bruge tid på mig selv og det nære, siger den kloge. Sådan skal man gøre i en krise som min. Hvordan skulle jeg kunne glemme sådan som tankerne bare kører rundt i hovedet, inde i tomheden.

Sove.

Godt jeg kan redigere. Her, i virkeligheden er det fortvivlende umuligt.