Tomhed

Mit liv set ovenfra i dag:

Det der gjorde dagen meningsfuld:
De store smil fra min yngste, næsenuldren, krammene. Sandpandekagen, hun ville have med hjem fra børnehaven. Hele sandkassen fra børnehaven bor jo trods alt også efterhånden på stuegulvet og i vores støvsuger.

Det der fylder dagen:
Tilbage til arbejdet efter ferien. Patienterne er glade for at vi er tilbage, alle har overlevet vores fravær, og de som er sure lader galden flyde ud over frontpersonalet ved telefonerne. Uretfærdigt for dem. Pudsig oplevelse nærmest ikke at kunne huske genvejstasterne i journalsystemet efter blot 3 ugers ferie. 300 ulæste beskeder, 97 prøvesvar, stakke af post og reklamer, regninger. Men jeg elsker mit arbejde, virkelig elsker det.

Ellers tomhed, i huset, i mit indre, en mærkelig rastløs fornemmelse af at sidde her alene i sofaen med den lille sovende på sit værelse. Adspredte mig selv med retsmedicinsk krimiserie, alt føles mærkeligt uvedkommende. Hæklede. Gik rundt. Og træthed, træthed, træthed.