Øv hvor er jeg træt af at pakke..
Skulle ellers tro jeg havde rigeligt med øvelse. Lige fra før jeg flyttede hjemmefra, og min mor lærte mig at pakke til ferie en uge inden selve ferien. Med det resultat at jeg den sidste uge inden jeg skulle af sted kun havde hullede trusser, skæve bluser og for korte bukser at tage på i skole..
Pakker nu hver eneste weekend 3 tasker, hver 2. weekend til 2 børn til 2 fædre og mig selv på kæreste-weekend, og hver 2. weekend hele familien sammen til i hvert fald mindst en´ nat på Østerbro.. Og pakker hver mandag ud, sorterer bunker, vasker..
Så det er ikke øvelsen som mangler. Og alligevel undrer det mig, at jeg nu hvor jeg skal 4 dage til Sverige har brug for 8 silketoppe?? 5 par bukser er mere logiske, men 3 bælter?? Det skulle da lige være for at bruge de 2 til at undgå, at vores 2 enkeltsenge glider fra hinanden, så jeg falder ned i revnen.. Og hvad gør en kvinde, som har 10 par højhælede sko, men ikke et eneste par praktiske snøresko?? Jeg er håbløs...
Stilfulde skuldertasker til mænd: Sådan vælger du den rigtige
-
Når det kommer til at vælge den perfekte crossover taske til herre, er der
flere ting, du bør tage i betragtning for at sikre, at du får en taske, der
både...
4 uger siden

Ingen kommentarer:
Send en kommentar