Lige nu handler det altså om Kursus, eller rettere, omstændighederne omkring kurser, for der er næppe nogen som finder det særligt underholdende at læse om 25 forskellige håndgreb til at undersøge en skulder.. Selv om jeg lige overvejer, hvordan det nogensinde skal kunne begrænses til de ca 5 minutter underviseren siger det tager, når vi i plenum tager omkring 25 minutter om det.. Bare ærgerligt, at tiden brugt på det jeg virkelig gerne ville lære blev begrænset til omkring 1 3/4 minut i sidste øjeblik af dagen, fordi vi, selvfølgelig, var bagud i programmet. Hvor har man før hørt "Det hører I nok mere om i morgen, når der kommer en anden underviser".. Det er åbenbart lige meget, om man går på universitetet eller skulle være velkvalificeret person på efteruddannelse, så lever udtrykket "manjana" stadig lige godt..
Men altså, bortset fra enkelte guldkorn strøet lidt rundt omkring (mild underdrivelse, faktisk er det et rigtig godt kursus), så ved alle jo godt, at det vigtigste der findes på kurser, er, MADEN..!! Og jeg må sige, dette kursus er ingen undtagelse. Jeg tror faktisk ikke jeg før har været på et kursus der som dette giver mulighed for spisning samtlige af de 7 timer, kurset varer. Ved ankomsten, stort fint "morgenmads"-bord, med brød, wienerbrød, div pålæg og ost, frugt, juice, kaffe, the, osv. Og dette bord blev stående!!! hele formiddagen. Da vi gik til frokost, stor buffet med forret, buffet, ost og desserter + kage, var eftermiddagskaffen allerede stillet frem. Så altså, tilbage fra frokosten, eller jo allerede inden, var der allerede mulighed for at mæske sig i rigelige mængder: lagkage m marcipan, ostekage, nøddetærte, chokolademuffin, frugt, tørret frugt, nødder, mere juice, kaffe, the.. Og igen, til fri disposition resten af de 2½ time, kurset varede..
Og en´ ting er jo, at al denne mad er til rådighed. Den anden ting er den måde, vi danskere reagerer på, når vi bliver præsenteret for al denne overdådighed. Egentlig er der nok ikke mange af de kursister, jeg er af sted med, som lider nogen særlig nød. De er alle selvstændige i samme position som jeg, og på trods af lån, finanskrise mv må man formode, at alle tjener rimeligt, som jeg. Ingen går altså, formentlig, sultne i seng. Og, alligevel er det helt sikkert, at en stor del af kursisterne, undertegnede inclusive, reagerer som om vi aldrig NOGEN SINDE, kommer til at se mad igen. Eller har fået mad i ugevis.. Ja, gæt selv resten..
Ps. Klik på billedet for forstørrelse..


Ingen kommentarer:
Send en kommentar