Rå og sej...

Jeg kan jo, til dem det skulle være gået hen over hovedet, godt lide at være lidt med "på noderne" en gang i mellem. Bevares, på den klassiske måde, helst, men mit veludviklede shoppegen er sjældent i tvivl, når det forelsker sig..



Og det er ikke her, der skal kommenteres omkring min tendens til at forelske mig, tit og hyppigt, i de forkerte. Jeg har trods alt fået 2 fantastiske børn, og har altså nu været sammen med SLGMMBØ i over 2 år. Uden tegn på andet end at det bare skal blive ved og ved og ved og ved, med at være os to..!!       (Så er DÉT ligesom slået fast ;-))



Min forelskelse i det materielle denne gang er gået på læder armbånd. Siden jeg fik min lædersnors halskæde har jeg kigget mig omkring efter mere, men ville gerne have noget som ikke var helt lige som alle andres sorte snore om håndleddene.. Man vil jo gerne skille sig lidt ud, ikke.. Og helst på den gode måde..



Jeg forelskede mig i dette armbånd, og efter moden og længe overvejelse i lige omkring 4 minutter købte jeg det og bragte det med hjem..

At armbåndet hedder "Love and Peace" hjalp også godt på det, hvem vil ikke gerne sprede den slags i en hyperaktiv og powerstresset hverdag..



Den lille så straks mit nye armbånd, "Hvor er det fint, Mor". Og moderen strålede om kap med metallet i ægte gul om håndleddet.



Den store 10+ årige var straks en anden sag. Jeg vendte naturligvis straks blikket om mod hende, og ventede på mere ros. "Joeeaahrr, det er da pænt nok.."



Mig, spørgende, om ikke det var både sejt og råt, oversat, moderne, Mor-derne..?



"Men sådan er du ikke, Mor, du er  bare   pæn.."



Hmm, kan godt se nu, at frisørregningen kan være lidt lige meget efterhånden, samt udviklingen af tøjskabets indhold incl. antallet af stiletter. Nu er det tid til de plissérede nederdele, og murstens mønstrede armbånd, muffedisser og uldent undertøj. Hvis jeg ellers kunne tåle uld..



.