Der er sket det fantastiske, at fra på mit TV i basispakken at have kvindekanalen "4", med Unge mødre og Sidney Lee har jeg nu "5", kanalen for mænd! Ikke at jeg helt forstår den definition, det de viser mest af er div. krimiserier, CSI, criminal intent, og det er vist mest for kvinder.. Jeg har en tanke om at det måske betyder, at man som kvinde kan se på nogen pæne mænd? I stedet for Sidney Lee..
Under alle omstændigheder er jeg vildt fascineret af, hvordan man f.eks til aften har lært, at et mord kan opklares ved at putte en fluefiskefjer ned i væske, og en uge efter finde levende organismer fra en sø et eller andet sted i USA, hvor morderen liiige tilfældigvis var på fisketur. Inden han puttede en istap gennem sin kæreste.. Sidst jeg lærte om bakterier kunne de ikke overleve i istapskulde, og slet ikke på tørt materiale som en fjer i en uge inden de kommer i nærheden af is..
Men måske er det præcis det, den slags serier er til? At almindelige fornuftige mennesker kan gennemskue, at den slags fantastiske krimigåder bare ikke findes, men er ren fantasi. Og at man bare er SÅ klog over at kunne regne det ud..
Kommer helt automatisk til at tænke på start-90'ernes MacGyver, som kunne klare alt med en papir clips, en schweizerkniv og en elastik.. Han må have været en stor fan af Olsen Banden..
Stilfulde skuldertasker til mænd: Sådan vælger du den rigtige
-
Når det kommer til at vælge den perfekte crossover taske til herre, er der
flere ting, du bør tage i betragtning for at sikre, at du får en taske, der
både...
4 uger siden

Ingen kommentarer:
Send en kommentar